Borddækning til nytår

Så er vi ved at være ved årets sidste dag. Et nyt år venter. Fik du gjort de ting du ville i 2017? For mit vedkommende... ikke helt. På nogen punkter jo - men på andre punkter nej...slet ikke.

Men heldigvis er et friskt år i vente. Med de bedste intentioner og optimisme vil jeg entrere det nye ubrugte år.

Jeg vil dække et festligt bord, hylde livet og mine kære! Taknemmelighed og selvindsigt - det skal kickstarte 2018.

Tak fordi du læser med :O)

RIGTIG GODT NYTÅR!
/Louise
 
 

  
 
 
1 / 2 / 3 / 4 / 5

Ønsker til min bolig

Midt i all julerierne falder jeg lige lidt i staver over diverse lækkerier til boligindretningen, som jeg tænker vil få det fantastisk godt hjemme hos os...

Og det var slet ikke planlagt... Bare fordi man skal ind og købe en lille ekstra gave til en veninde... ja så står man pludselig der - midt i alle disse herligheder. Synderen er webshoppen ROOM for MORE.... Altså. Se nu her.....

(indeholder reklamelinks) Jeg fornemmer mig selv stå med et spejl, en kalender, en keramikvase, en glasvase, 4 nye drikkeglas, den fedeste stol, et nyt billede, lækker håndsæbe og bløde karklude, en skøn pude samt en magasinholder i ynglings materialet - messing (matcher spejlet - kan ikke gå uden den).

...Øh.... Kan det pakkes ind? Jeg spørger bare.... :O)

Se flere specifikationer hos ROOM for MORE (reklamelink) og/eller gå selv på opdagelse efter gaver til din bolig i dette herlige danske designunivers. 
 
KH
Louise


Borddækning til jul

14 dage til juleaften.... det er da for vildt. Allerede?

Ja åbenbart... Jeg fatter simpelthen ikke hvor tiden bliver af - men hey - gaverne er købt og de fleste også pakket ind. Så jeg er med :O)

I år skal vi holde julen hjemme hos os. Vi har for nyligt fået os et nyt familiemedlem i form af en hund, og hun skal da være med på den aften - selvom hun ikke aner hvad juleaften er, så synes vi det er hyggeligt at fejre den sammen med hende i de omgivelser, hvor hun endnu er mest tryg. Hendes allerførste jul.

Madlavningen deler vi mellem os alle, så jeg skal ikke lave det hele selv. Men borddækningen - det bliver min ting at gøre - og det er bare hyggeligt. Hvordan skal bordet se ud i år... skal det være helt lyst? Måske skal det være med guld/glimmer? Eller - hvad med det naturlige julebord?

Er overvældet af ideer og inspiration. Du kan se med herunder, hvis du heller ikke har besluttet dig endnu - og hvis du har, må du selvfølgelig gerne kigge med alligevel :O)

KH
Louise

 



 
1/2/3/4/5/6

Black Friday for boligen

Den sidste fredag i november, dagen efter amerikanernes Thanksgiving -  er det BLACK FRIDAY.... hvis du skulle have misset det :O)

Nej vel?

Man bliver jo bombarderet med alle de gode (og mindre gode) tilbud flere uger optil dagen. Så man skal nok have været på ferie i en hytte - uden netadgang - langt nordpå for at undgå den hype der er omkring dagens påståede fantastiske tilbud, som man naturligvis ikke kan leve uden....

Men men - Jul er det jo snart. SÅ jeg må erkende, at jeg har studeret mulighederne for indkøb af gaver denne fredag. (Der er noget vildt lækkert over at kunne klare alle gaverne på en dag, og så måske oven i købet med lidt rabatter.....YAYH!) En lille ting eller til mig selv kan det vel også blive til..... Bare for at fejre at jeg har sparet penge... eller noget :O)

Følgende webshops kører nogle gode rabatter for sådan en bolignørd som mig - og naturligvis også for dig :O)

WASPS LIVING
40% på HELE shoppen, brug brug af koden BLACKDAYS 
MOODINGS
25% ved brug af koden BLACKFRIDAY25 (reklamelink)
JUST SPOTTED 
25% ved brug af koden BLACKFRIDAY25 (reklamelink)

Happy Shopping!
KH
Louise E.


Adventskransen 2017

Vi skal til det..... Juhuuuuu - Julepynt, julelys, adventskrans....

Og det er så hyggeligt. Synes jeg. Min samling af juledimser og pynt bliver større og større. Jeg er enormt dårlig til at tage julepyntskassen frem og få styr på hvad vi egentlig har dernede - før jeg kommer til at købe lige et par sager mere.... Hvert år overraskes jeg over, hvad der faktisk ligger i den kasse - når den endelig kommer frem; nå ja - den der havde jeg jo også.... :O)

Jeg er vild med julen og alle de symboler, traditioner og skikke der følger med. Om lidt over 14 dage skal vi tænde det første lys i adventskransen. Har du styr på din?

Hvis ikke, kan du måske finde inspiration til årets mesterværk herunder.

Kærlig hilsen
Louise E.






 Billedekilder: 1/2/3/4/5/6

Hans Nagel stage i STOFF klæder

Nagel lysestagen er relanceret af designfirmaet JUST RIGHT og går under navnet STOFF i dag, men oprindeligt er den smukke stage designet af Hans Nagel tilbage i 60'erne.

Lysestagen er en ægte klassiker og jeg knuselsker den bare. Designet er virkelig smukt og funktionelt, og jeg er vild med at man har mulighed for at sammensætte sin helt egen unikke skulptur hvis man anskaffer sig flere hen af vejen. Dog står den altså også smukt alene!

Hver lysestage har plads til 3 lys.

Jeg har selv anskaffet mig 2 stk. i messing (den fås også i krom) Og i den kommende tid vil de komme til at fungere som en skøn adventskrans herhjemme, selvfølgelig kun med 4 lys i. Man kan gøre lige hvad man vil med denne stage, det hele klæder den nemlig :O)

Er du også til en alternativ adventskrans i år? Du kan se prisen på stagen HER (reklamelink).

Kærlig hilsen
Louise E.
  

 
Se mere HER (reklamelink)

Design Letters til frokost

Danske Design Letters her kreeret endnu en lille design genistreg, denne gang i form af en madkasse. Den er så fin. Helt enkel og perfekt til både store og små. 

Kassen er lavet af hvid plastik med Arne Jacobsen's klassiske typografi trykt på låget. Du vælger selv hvilket bogstav der skal stå på jeres :O)

Der er god plads i madkassen og låget er let at åbne og lukke. Win win...igen. Serien ineholder også en praktisk drikkedunk der passer til.

Du kan købe begge dele - samt meget mere fra Design Letter's fine hånd - HER (reklamelink).

God frokostpause!
/Louise E.

 
 

Stilfuld strømfordeling

Stikdåser... ikke lige det mest hotte indretningsobjekt - hvis du spurgte mig i går.... Men i dag har jeg et noget anderledes syn på den sag. Jeg er nemlig faldet over en lækker lille sag, som ikke bare kan fordele min strøm, men også syne helt stilfuld... ja nærmest smuk!

Connector design har skabt den lille kønne sag - connector, som er et unikt minimalistisk re-design af den traditionelle strømfordeler, hvor der både er tænkt over design og funktionalitet.

Connector er designet til at ligge direkte på dit bord, så du altid har pæn strøm lige ved hånden. Perfekt til det åbne kontor, ved køkkenbordet eller ved sofaen i stuen.

Du kan få dem i 5 farver. Personligt er jeg vild med den sorte, som du kan se herunder.

God weekend :O)
/Louise E.

 
 


Bløde gaver i sigte

Det er koldt, blæsende og mørkt udenfor. Så vi kan vel ligeså godt se frem til den lyse tid i mørket – nemlig julen :O) Okay, først har vi lige en dejlig efterårsferie foran os, og hvis man ligesom vi herhjemme skal holde ferien i landet, ja så bliver der sikkert brug for et par varme plaider og nogle hyggelige puder…. 
  
....der er ligesom altid en undskyldning for at erhverve sig lidt nyt til boligen :O) Og nu hvor jeg er i gang med at shoppe herlighederne, kan jeg jo ligeså godt få klaret de første fine julegaver - og få købt nogle bløde lækkerier til familie og venner - et sikkert hit! Well..... hos kvinderne i hvert fald....
 
Jeg tænker at kigge forbi hos Elvang, de vil nemlig gerne slå et slag for de bløde gaver. Dem der bringer varme, nærvær og hygge til hjemmet og samtidig ikke har efterladt et grimt aftryk på miljøet. Elvangs puder og plaider er vævet af den fineste alpaka-uld. Dette betyder en del i forhold til den oplevelse af lethed, varme og blødhed, som produkterne har. Og så kan man vælge dem med god samvittighed. Elvang er fair trade certificeret hos World Fair Trade Organization.

Elvang introducerede som de første den danske befolkning for alpaka-plaidernes luksuriøse kvalitet for godt 15 år siden. Det skete efter en rygsækrejse til Peru, hvor Tina og Lasse, som står bag Elvang, tog alpaka-plaider med hjem.

Jeg stemmer for alpaka til efterårsferien - og julen :O)
 /Louise E.
 
 
 
 


Efterår(sferie) med hygge

Dagene føles kortere, det er mørkt om morgenen - og temperaturen er faldet. Efteråret er her!

Og der er nu noget dejligt over denne årstid, især hvis det ikke regner for meget. Skoven er smuk, og det er dejligt friskt at gå tur i den kølige vind. Og bagefter - er det skønt at samles om et spil med levende lys på bordet og en varm kop the i nærheden.

For os der er helt fjollede med boligindretning og design, er nydelsen endnu større når spillet er dansk designet.... Se bare disse tre gamle kendinge i nye klæder fra ViSSEVASSE. Er de ikke bare fine?

Vi tager alle tre med i sommerhus i efterårsferien! :O)

Herligt efterår og god spillelyst til dig!
/Louise E.



Store stueplanter

Grønne planter er stadig en af tidens hotteste boligtrends. Også gerne de store af slagsen, de er både dekorative og så gavner de jo med sikkerhed indeklimaet, og det kan jeg jo virkelig godt lide :O)

Jeg skriver ofte om dem - de små grønne i indretningen - jeg elsker det liv de skaber! Men har man pladsen til det, så ser det bare så skønt ud at indrette boligen med de større af slagsen også.

Men hvilke planter skal man gå efter, hvis man drømmer om at indrette boligen med dem? Det kan du måske finde inspiration til herunder.

God dag og godt indeklima til dig!
/Louise E.


 

 
 1 / 2 / 3 / 4 / 5

Nordisk Skov

Louise Dorph er kvinden bag det skønne interiør brand A Simple Mess. For en uges tid siden inviterede hun på morgenmad for at præsenterer sin nyeste kollektion Nordic Forest.

Og sikke en.... Jeg er helt vild med hendes malende beskrivelse af, hvad der denne gang har inspireret hende, læs selv med herunder - og kig med på de skønne billeder af dele af  kollektionen.

"Denne samling er inspireret af den nordiske vinter hvor de dæmpede lyde, tågen, duften og farverne alle giver en mystisk effekt. I skovbunden vokser små former af liv op af den mørke jord, der er dækket af lag med organisk materiale lige ved siden af de tårnhøje majestætiske træer der stiger op til himlen. Denne kontrast af dimensioner giver mig fornemmelsen af skiftet mellem at være usædvanlig lille og utrolig stor, lidt ligesom Alice i eventyrland der udforsker et fantasy univers".

Læs mere om Louise og A Simple Mess HER. (reklamelink)

God dag,
Louise E.







Indlægget indeholder affiliate links.

Indretning af entré

Entréen er det første rum dine gæster ser når de besøger dig.

Rummet skal derfor ikke bare være praktisk, men også rydeligt, pænt og indretningsmæssigt i tråd med resten af boligen. Hvis du altså spørger mig :O)

Nogle er til den minimalistiske stil, mens andre er mere til den personlige - med arvestykker og andet der fortæller deres historie. Man kan også kombinere forskellige stilarter. Vigtigst af alt er det, at du finder frem til den entré, du finder mest imødekommende og hyggelig.

Entréer er jo forskellige i størrelsen, og det kan helt naturligt sætte nogle begrænsninger. Jeg har selv en lille sag, men det har hjulpet (optisk) at indrette med spejle. Desuden er det en god ide, også at benytte vægarealet frem for gulvarealet alene.

Jeg har fundet lidt inspiration frem, måske du kan finde noget der kan bruges i din entré?
/Louise

 



1/2/3/4/5